Denne filmisk flotte bibelsaga er instrueret af John Huston, som foran kameraet også levendegør filmens mest spændende figur, Noah. Det er en lidt overset film, måske fordi man normalt forbinder John Huston med action, storbystemning og rappe replikker. Her er han gået over i en anden grøft, og han får god hjælp af filmens komponist Toshiro Mayuzumi med sin flotte, symfoniske baggrundsmusik, der rent faktisk ofte er at finde i forgrunden.

Den succesfulde filminstruktør Salvatore Di Vita får besked fra sin hjemby om, at Alfredo er død - en besked, der vækker minder. Salvatore ser biografen Paradiso for sig, hvor maskinisten Alfredo herskede i ensom majestæt. Da Alfredo blev blind under en brand, overtog Salvatore hans arbejde, og et dybt venskab voksede frem imellem dem. Paradiso blev lukket, og Salvatore flyttede fra hjembyen og lovede aldrig mere at vende tilbage. Salvatore trodser nu sit løfte og vender hjem til Alfredos begravelse.

En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.

Gangsteren Joe Valachi, der under FBI-beskyttelse bryder tavshedspligten, og for første gang giver offentligheden et detaljeret indblik i Mafia-organisationens opbygning, og medlemmer. Her fortælles mangt og meget om New York's berygtede gangster-bosser under spiritus-forbudet, og frem til Vito Genovese's fængsling og den efterfølgende TV-transmitterede 'Mafia-høring'.