Kim Ki-duks 11. film indbragte ham både instruktørprisen og filmkritikernes pris i Venedig i 2004. Filmen følger en ung mand, der bryder ind hos andre mennesker og overnatter, hvorpå han rydder op efter sig og forlader stedet uden at stjæle noget. En dag bryder han dog ind i et hus, der mod forventning ikke er tomt, og møder en kvinde, der er offer for sin mands brutale vold. Hun slutter sig til den navnløse tyv, og der udvikler sig et ordløst kærlighedsforhold mellem de to, der lever sammen som moderne storbynomader. Filmen er dialogfattig, men utrolig gribende i sit portræt af de to outcasts, der lever usynlige liv. Det sublime ved ’Tomme huse’ er, hvordan den forener det hårde og realistiske verdenssyn, der kendetegner Kim Ki-duks film, med elementer af enkel, smuk magi.

På en stille sø i smukke omgivelser flyder et lille kloster, der huser to buddhistiske munke. Den ene er kun en dreng, mens den anden er hans lærermester. Efterhånden som årene går vokser drengen op og modtager sin uddannelse som munk alt i mens forskellige folk jævnligt søger spirituel vejledning i klosteret.