Kim Ki-duks 11. film indbragte ham både instruktørprisen og filmkritikernes pris i Venedig i 2004. Filmen følger en ung mand, der bryder ind hos andre mennesker og overnatter, hvorpå han rydder op efter sig og forlader stedet uden at stjæle noget. En dag bryder han dog ind i et hus, der mod forventning ikke er tomt, og møder en kvinde, der er offer for sin mands brutale vold. Hun slutter sig til den navnløse tyv, og der udvikler sig et ordløst kærlighedsforhold mellem de to, der lever sammen som moderne storbynomader. Filmen er dialogfattig, men utrolig gribende i sit portræt af de to outcasts, der lever usynlige liv. Det sublime ved ’Tomme huse’ er, hvordan den forener det hårde og realistiske verdenssyn, der kendetegner Kim Ki-duks film, med elementer af enkel, smuk magi.

Efter Chosun-dynastiets fald blev der oprettet en militær eliteafdeling kaldet "Sword in the Moon" for at sikre fredelige tilstande i landet. Afdelingens to bedste krigere, Ji-hwan og Gyu-yup, svor, at de ville ofre deres liv for enheden og hinanden. Men tingene ændrer sig, da det politiske klima igen bliver barskere, og de to venner vælger at støtte hver sin part i den begyndende magtkamp. Fem år senere har Gyu-yup fået ry for at være en ond og følelseskold officer med tilnavnet "Slagteren". Pludselig slår en snigmorder til og dræber nogle vigtige personer. Under den nervepirrende jagt på snigmorderen bliver Guy-yup overbevist om, at den mand, han jager, må være hans gamle ven Ji-hwan.