Skuespillerinden og sangerinden Gerda Gilboe var datter af smed Søren Chr. Jensen og hustru Mary Petersen. Hun var elev hos operasangerinderne Karin Monk og Marie Nielsen. Efter spredt optræden i revyer bl.a. hos Gerda Christophersen og på Apolloteatret i København læste hun hos Elith Pio og blev ansat på Aarhus Teater fra 1937 til 1942. Hun debuterede her som Fru Larsen i "Melodien der blev væk". Gerda Gilboe spillede Puk i "En Skærsommernatsdrøm" og gjorde et stort indtryk i rollen som Adéle i "Flagermusen" som både sangerinde, skuespillerinde og danserinde. I 1943 medvirkede hun i Hornbæk-revyen, hvor hun sang "Puk puk faldera". Fra 1943 til 1948 var hun tilknyttet Nørrebros Teater som skuespillerinde og operettesangerinde. I 1948 kom hun så til Den Jyske Opera, hvor hun sang både Rosina i "Barbereren i Sevilla", Marie i "Regimentets datter" og Despina i "Cosi fan tutte". Hun har optrådt i forskellige revyer og havde gæstespil og koncertturneer i Sverige og i Norge i 1949. Gerda Gilboe havde hovedroller i bl.a. "Den glade enke" og "Frøken Nitouche", der gik på både Aarhus, Nørrebro og Aalborg Teater, I flere sæsoner var hun på Det ny Scala og spillede i "Orfeus i underverden" (298 opførelser i 1955) og som Adéle i "Flagermusen" (197 opførelser i 1956). Den 2. januar 1960 sprang hun med meget kort varsel ind som Eliza i "My Fair Lady" og reddede Falkoner Teatrets opsætning i flot samspil med Mogens Wieth og Osvald Helmuth. Rollen var oprindelig tiltænkt Ingeborg Brams, der havde forladt forestillingen med nervesammenbrud efter generalprøven. Hun hilstes med et orkanagtigt bifald da hun gik på scenen efter at have lært kæmperollen på seks dage. Alle både publikum og anmeldere var enige om at Gerda Gilboe havde skrevet teaterhistorie. Blandingen af opera og operette blev gennem årene langsomt men sikkert udvidet med taleroller, fx. som Linda i "En sælgers død", som madam Smidt i "Genboerne" og som madame Pernelle i "Tartuffe". Sideløbende med teatret uddannede Gerda Gilboe sig i retorik ved Københavns Universitet og begyndte som 63-årig at undervise i dette fag på Blaagaard Seminarium og i dramatik på Cafe Teatrets dramaskole. Op gennem 1990erne havde hun sin kongelige debut i det russiske skuespil "Tre kvinder i det blå" og hun spillede Molière på Betty Nansen Teatret og Holberg på Det Danske Teater. I 1999 var hun med i den satiriske komedie "Gud bevare Danmark" på Østre Gasværk og i 2000 var hun med i kirkespillet Ørkenbrevet. Hun debuterede i filmen "Moster fra Mols" og medvirkede i omkring 20 spillefilm, hvor hun havde små, men bemærkelsesværdige roller. I 1994 fik hun dog en hovedrolle i filmen "Carlo og Ester", hvor hun - som Ester - gør oprør mod omgivelsernes fordomme i spørgsmålet om gamles kærlighedsliv. Hun gjorde det meget overbevisende og havde et godt modspil i skuespilleren Aksel Rasmussen. Gerda Gilboe blev den 30. oktober 1947 gift på Gentofte Rådhus med trafikassistent Jørgen Borch Kølle (f. 24-04-1923). I et senere ægteskab blev hun den 1. april 1951 gift med kapelmesteren og komponisten Eilert Lindorff-Larsen (04-02-1902 - 23-07-1983). I 1999 modtog hun Ann Margrethe Schous Legat for sin indsats på operette- og musical-scenen.