Christian Arhoff (Christian Hansen Jensen - tog navneforandring til Arhoff i 1910) medvirkede allerede som barn i skolekomedier på Birkerød Kostskole. Efter studentereksamen i 1913 og et påbegyndt, men opgivet jurastudium, læste han hos Thorkild Roose og blev elev på Dagmarteatret fra 1914 til 1917. Han debuterede på Dagmarteatret i 1916 som kammerjunker Sperling i "Støvlet Kathrine". Efter 1 års provinsturné kom han til Odense Folketeater fra 1918 til 1921, og blev i 1918 også engageret til Tivolis Sommerteater. I 1921 medvirkede han i kunstnerkabaretten "Bonbonnieren", hvor han sammen med Robert Storm Petersen, optrådte i sketches bl.a. som "Storm og Stille". Dette samarbejde kom til at vare i næsten fem år. I årene 1923-1926 spillede han med i en række revyer bl.a. på Tivoli Sommerteater, hvor han var medvirkende i adskillige folkelige forestillinger. Fra 1925 og i fem år var han, som een af de første, med i Co-Optimisternes forestillinger, som var et showbegreb i tiden. I sæsonen 1931-32 var han meddirektør for Apollo Teatret og blev derefter tilknyttet teatret som revyskuespiller fra 1933 til 1945. Han var stjerne i Apollo-Revyerne sammen med bl.a. Liva Weel og Marguerite Viby. Efter krigens afslutning blev det afsløret at Christian Arhoff havde næret sympati for nazismen og stod i Bovrup-kartoteket i 1½ år som medlem af nazistpartiet. Christian Arhoff erkendte overfor Politiken den 4. oktober 1945, at han havde været medlem af det danske nazistparti under besættelsen. Han blev af Stig Lommer afskediget forud for premieren på revyen "Gräshopparna" på Södra Teatern i Stockholm og faldt i en del år i unåde bl.a. med forbud mod at optræde i radio og fjernsyn. Desuden blev han totalt udelukket af teatermiljøet i en halv snes år. I 1947 fik han dog een af sine allerstørste teatersucceer - nemlig titelrollen i "Charleys tante". Den blev spillet ikke færre end 1092 gange på Nygade Teatret og på turné. Christian Arhoff var i 1951 og 1952 engageret hos Ib Schønberg i Cirkus Ib. Sammen med Holger Fællessanger Hansen optrådte han i 1952 i Cirkusrevyen på Bakken med visen "Den ta'r vi også med" I slutningen af 1950erne var han igen med i flere film og fik teaterroller bl.a.i revykomedien "Kvindernes Oprør" på Det ny Scala og i "Frk. Nitouche". I en sen alder fik han een af sine største succeser, da han sammen med Volmer Sørensen optrådte som makkerparret professor Christian A.R. Hoff og onkel Volle i radioudsendelsen "På'en igen". Udsendelserne blev over årene 1959-64 sendt mandag morgen direkte fra kantinen i en stor virksomhed. Blandt hans fjollerier var talemåder som "en grisefy, en grisefy", "tullelut, takkelak" og "okkenej, okkeja". Han nåede at medvirke i omkring 60 spillefilm. Først i hans sidste rolle i Edward Flemings "Og så er der bal bagefter" fra 1970, fik han mod til at spille en aldrende bøsseskuespiller, som blev een af hans allerbedste roller. Han blev den 2. september 1931 gift i København med Eva Maria Brønnum (01-07-1912 - 11-02-1975).